5 Grunde til hvorfor du skal lave et onlinekursus i 2022

12-06-2022

Måske har du lagt mærke til, at online kurser er blevet enormt populære. Man kan købe et online kursus til lige præcis det man gerne vil lære mere om - stort set uanset hvad det er. Det er egentligt heller ikke svært, at forstå hvorfor, at disse online kurser er blevet så populære.

Et onlinekursus tilbyder nemlig en masse gode fordele for personen, som tager det. Først og fremmest giver det naturligvis en muligheden for, at lære mere om et specifikt emne, eller at lære noget helt nyt, som man slet ikke kender noget til i forvejen. Med alle de online kurser der findes kan man virkelig lære utroligt meget om et emne og gøre sig selv til en ekspert, eller man kan lære en masse om en masse forskellige emner, hvis man synes det er spændende. Udover, at der er utroligt mange læringsmuligheder, så er det også dejligt nemt for den studerende. Man kan studere hjemmefra og der er ikke bestemte tidspunkter man skal studere på. Sidst men ikke mindst, så kan man købe onlinekurser til meget gode priser, så man behøver heller ikke at bruge hele opsparingen.

Det var meget kort om nogle af de fordele der er for studerende, som vælger at tage et onlinekursus. Når det så er sagt, så er der rent faktisk også enormt mange fordele for dem, som laver kurserne. Nedenunder vil vi gå i dybden med fem gode grunde til hvorfor, at du bør overveje at lave et onlinekursus.

kvinde der tager et onlinekursus

5 Grunde til at lave et onlinekursus

Her er vores bud på fem gode grunde til at lave et onlinekursus. Dette er blot fem grunde - man kan nævne mange flere, men forhåbentligt kan disse fem grunde inspirere dig til at lave dit eget onlinekursus til glæde for mange andre.

1. Passiv indtægt året rundt

Først og fremmest, så handler det naturligvis om penge. Hvis du skal lægge utallige timer i at skabe et helt fantastisk onlinekursus, så skal det naturligvis også kunne betale sig. Det der gør et onlinekursus til en virkelig stor mulighed er, at det virkelig kan blive et lukrativt produkt.

Efter du har lavet dit onlinekursus og uploadet det til platformen, så kan studerende købe det. Hvor mange penge du tjener afhænger naturligvis af hvor mange der køber dit kursus, men dine omkostninger stiger ikke! Det vil altså sige, at uanset om du sælger 100.000 kurser eller 100 kurser, så koster det det samme for dig. Derudover vil dit onlinekursus være på kursusplatformen i alt tid fremadrettet. Det vil altså også sige, at du kan begynde på at tjene penge allerede på dagen du uploader dit kursus, men derefter kan kurset helt af sig selv generere en god indtægtskilde over de næste mange, mange år. På den måde kan et online kursus skabe passiv indtægt for dig året rundt. Forestil dig så, at du når til et punkt hvor du har 30 onlinekurser, som alle skaber en god fast indtægt for dig. Det kan hurtigt løbe op i mange penge der på passiv vis bliver skabt måned for måned.

2. Opbyg en profil som ekspert på et område

Har du drømme om at blive en etableret ekspert i et område? Så er det også en oplagt mulighed, at skabe et onlinekursus. Det at blive en anerkendt underviser, som har skabt onlinekurser, flere tusinde mennesker har være glade for, er en kæmpe hjælp i forhold til at blive en etableret ekspert i et område.

3. Arbejd hvor og hvornår det passer dig

Hvis det lykkedes dig, at gøre dine onlinekurser til dit fuldtidsarbejde, så er der også for alvor mulighed for at leve livet præcist, som du gerne vil leve det. Eftersom at alt foregår online og du selv kan styre hvordan du vil lave nyt content, så kan du i bund og grund arbejde præcist fra hvor i verdenen du gerne vil, såvel som hvornår det passer dig. Hvis du elsker at sove længe og at arbejde ud til midt på natten, så kan du f.eks. godt gøre dette, da du er din egen chef.

Det kræver dog naturligvis lige, at man når til det punkt, hvor man sælger nok af sine onlinekurser til, at man kan leve på dem.

4. Hjælp andre mennesker, som har behov for det

Indtil videre har det primært handlet om hvorfor det er en god ide for dig selv. Når det så er sagt, så er der også den vigtige grund, at man rent faktisk har mulighed for at hjælpe en stor mængde mennesker, som virkelig har brug for det. I mange lande er det dyrt, eller endda måske umuligt, at få adgang til god undervisning. Specielt når det gælder emner, som måske ikke lige er de typiske emner i skolen. Hvordan skal en ung mand fra et fattigt land f.eks. lære mere om SEO eller digital markedsføring, når der ikke er nogen der ved noget om det og man ikke har råd til den traditionelle undervisning der findes? Her er onlinekurser en kæmpe hjælp, som netop gør det muligt for alle, at undervise sige selv i hvad end man finder interessant.

5. Det er nemt at udvide internationalt

Sidst men ikke mindst, så er det også vigtigt at nævne de kæmpe store muligheder, der er med et onlinekursus. Danmark er et relativt lille land og derfor er det naturligvis også begrænset hvor mange kurser man kan sælge på dansk. Man kan sagtens tjene utroligt gode penge på det og leve usædvanligt godt, men der er naturligvis en grænse - specielt ved de lidt mere niche-kurser.

Det gode ved et online kursus er dog, at man på nem vis kan oversætte kurset, så folk fra hele verdenen kan købe og få glæde af det. Man kan f.eks. oversætte det til engelsk og så er kurset også blevet åbnet op for køb fra hele USA og England. Ligeledes kan man med andre sprog end engelsk og så kan man for alvor komme til at tjene uendeligt mange penge på kurset.

Del artikel

Bliv instruktør

Bliv en del af vores voksende fællesskab af instruktører,
der hver dag formidler værdifuld viden til vores brugere.

Læs mere!
bliv instruktør