7 Grunde til du skal uddanne dig mere

17-03-2022

Hvorfor skal man efteruddanne sig selv? Hvorfor skal man blive dygtigere? Er der nogle fordele ved at tage en ekstra uddannelse? Læs denne artikel og find ud af, hvad du vil få ud af det.

Hvorfor skal man efteruddanne sig selv

Det er blevet mere og mere populært, at danskere efteruddanner sig selv.
Dette kan være fordi, at man gerne vil optimere sine kernekompetencer, tilegne sig nogle nye kompetencer eller bare har fået nye interesser.
Men hvad skal det egentlig gøre godt for? Og giver det nogen værdi, udover at man som person får nogle ekstra kompetencer.
Vi kommer her med nogle bud på, hvorfor vi mener det er vigtigt, at man aldrig stopper med at lære og dygtiggøre sig.
Vores vinkel tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet på opfordring af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i december 2019.

Raffiner og opdater dine kompetencer

De kompetencer du allerede besidder, er de tidssvarende og opdaterede? Generelt ser man, at udviklingen går stærkt, hvilket medfører, at teknologi også innoveres og optimeres hele tiden. Derfor kræver det også, at kompetencer hele tiden skal opdateres.
Mange mennesker føler ikke, at de er helt med, og dette er en af de største grunde til, at der bliver taget en efteruddannelse. Typisk ser man det, hvis der er behov for det på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være, at der er kommet nogle opgaver, som man synes kunne være spændende at kaste sig ud i.
Man mangler dog lige nogle specifikke kompetencer for at kunne varetage denne opgave. Heraf kommer efteruddannelse til sin ret, da man kan tage et specifikt forløb, der kan være perfekt for netop det man gerne vil.

Gør dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet

Som med så meget andet, så handler det om, at du præsenterer dig bedst muligt på arbejdsmarkedet. En arbejdsgiver skal se den værdi du bringer. Et bredt uddannelsesniveau er med til at højne den værdi du bringer.
Dette betyder at du vil være bedre stillet, når det kommer til forhandling af blandt andet løn. Hvorfor? Fordi du kan varetage flere opgaver. Du kan endda også varetage specifikke opgaver, som der måske ikke er lige så mange, som ville kunne.
Dette er med til at gøre dig unik. Derfor er meruddannelse rigtig vigtigt – det gør dig mere attraktiv. Det er en kæmpe fordel, når du skal sidde til en lønforhandling. En arbejdsgiver ønsker oftest, at det er medarbejdere internt i virksomheden som kan varetage nye opgaver. Dette sker på baggrund af, at det kræver meget oplæring og tid, at få nye medarbejdere implementeret i virksomhedskulturen.
Derfor vil du kunne blive et meget kærkomment og værdifuldt aktiv for din arbejdsgiver, hvis du kan påtage dig endnu flere opgaver

Tilpas dig udviklingen

Verden udvikler sig hele tiden. I takt med udviklingen, kommer der oftest også en anden efterspørgsel.
Det kan blandt andet være din arbejdsgiver, som har et ønske om, at man også skal kunne nogle andre ting, end dem man kunne, da man begyndte på sit job.
En efteruddannelse er med til at imødekomme disse nye forventninger. Du vil få flere redskaber i din værktøjskasse, som alle vil være med til, at kunne hjælpe dig med at bygge det solide fundament til fremtiden. Du vil kunne vise en arbejdsgiver, at du er omstillingsparat og videbegærlig.

Skift kurs

Leger du med tanken om at prøve noget nyt? Enten et tilsvarende job et andet sted, eller måske skifte spor og prøve noget helt andet? Så er det på ingen måde utænkeligt, at der kan være behov for at skulle tilegne sig nogle nye kompetencer.
Det lyder bare så tungt, hvis man skal igennem en hel uddannelse, hvor man kommer til at skulle igennem en masse generelle moduler, som man ikke har behov for. Derfor kan en specifik efteruddannelse, som eksempelvis et onlinekursus være helt essentielt. Her kan du nemlig, meget specifikt, uddanne dig inden for det område du ønsker, uden at skulle have en masse forløb, som er irrelevante for dine drømme og ønsker.
Det kan også være, at en ny arbejdsplads måske lige kræver, at man skulle kunne lidt ekstra, hvorfor man så ville kunne efteruddanne sig inden for dette specifikke område.

Kravl op ad hierarkistigen

Vil du gerne forfremmes? Det kan være du ønsker mere i løn, eller blot anerkendelsen af at stige i titel. Hvad end det må være, så er uddannelse en god ting.
Det viser din arbejdsgiver, at du er klar til at udvikle dig, samtidig med at du viser, du er ambitiøs.
En uddannelse giver også din arbejdsgiver en god indikation af, hvad det er du gerne vil arbejde med. Når du har din uddannelse, vil du have tilegnet dig nogle nye værktøjer, som du kan bruge til at overbevise din arbejdsgiver om, at det vil være det helt rigtige at forfremme dig.

Gør dine arbejdsgange lettere for dig selv

Sidder du med opgaver, hvor du tænker at det hele er lidt bøvlet? Du tænker måske at det her må kunne gøres smartere.
Det kan blandt andet være, at du sidder med et specifikt værktøj, som du ikke føler dig helt stærk i. Her kan en efteruddannelse i form af et onlinekursus være med til at gøre hverdagen nemmere for dig.
Foruden at det kommer dig til gode i din dagligdag, så vil det også sende et stærkt signal til din arbejdsgiver om, at du er villig til at lære og samtidig gå de ekstra skridt, for at optimere dig selv.

Tag en uddannelse i dit eget tempo

Vi har ovenfor opridset nogle af de mest almindelige grunde til, hvorfor man kan tage en efteruddannelse. Skulle du have en helt anden grund, som ikke er listet, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke skal efteruddanne dig, alt er nemlig individuelt.
Det gode ved alle vores onlinekurser er, at du kan tage det i dit helt eget tempo. Der er ikke nogen der bestemmer hvornår og hvor du skal tage det. Du tilmelder dig blot et kursus, og så vil du få adgang til materialet, som du kan benytte når det passer dig.

Del artikel

Nyeste kurser på Lumant