Hvor finder du folk til at købe dine online kurser?

Lær at forudsælge dit online kursus og maksimere din succes som kursusudbyder med Lumant.

Læsetid: 10m

Opdateret: 02-08-2023

Det tager mange dage (og nætter) at opbygge et online kursus. Instruktionerne i videoerne skal være præcise og direkte, videoerne skal skabe engagement og illustrationerne være informative og detaljerede for kursisten. Når hele dit setup er klar og alt er, som du ønsker det, så kommer du til den næste store udfordring på din rejse: At finde personer, som vil bruge og købe dit online kursus.

Selv det bedste og mest perfekte produkt er ikke altid det, som vinder på markedet. Det gør produktet, som kommer først, og når ud til flest personer. Så når dit online kursus er færdigt og klar til brug, så er det afgørende for din succes, at du forstår, at dit hårde arbejde ikke er færdigt endnu. Du har lavet et fedt kursus, som er let tilgængeligt, og opgaven er nu at fortælle folk om det. “The more the merrier” er det perfekte udtryk til at beskrive din næste udfordring. Desto flere mennesker dit produkt kommer ud til, desto større succes vil dit online kursus få.

Men. Det er lettere sagt end gjort. Især hvis det er første gang du har lavet et kursus. Hele processen omkring kendskab til ens produkt kan være overvældende og intimiderende på samme tid. Især, hvis ikke du ikke lige har kendskab til markedsføring. Der er mange spørgsmål, som kræver svar. Hvor begynder man som førstegangs online kursus skaber? Hvordan når man ud til flest mennesker? Hvilken form for marketing giver de bedste resultater?

Mange af disse spørgsmål vil blive besvaret nedenfor, når vi kommer med forslag og råd til, hvordan du skal markedsføre dit online kursus. Det vil assistere dig og give dig den perfekte viden til selv at skabe en markedsføringsstrategi, så du kan finde en masse “videns sultne” studerende.

Top 7 måder at markedsføre dit online kursus på

I rapporten 2022 Thinkific Trends Report er der via dataindsamling lavet et overblik over, hvordan skaberne af nogle af de mest succesfulde online kurser har fundet deres kunder. Disse forskellige metoder er listet under. Den viser samtidigt, hvor stor succes hver markedsføringsmetode har.

Social Medier: 58%

En Liste med Leads: 34%

Word of Mouth: 26%

Betal Markedsføring: 23%

Built-in Audience: 19%

Affiliate Marketing: 11%

Online Markedspladser: 4%

Du skal derfor ikke frygte at dit online kursus ikke bliver en succes. Der er massere af metoder til at finde personer til dit online kursus. Nu, har du set hvilke metoder der kan anvendes. For at give dig en ekstra hånd, så vil vi uddybe og fortælle mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du påbegynder din markedsføring.

Social Medier

Med sine 58% procent er social medier det værktøj, som finder flest nye personer til de mest anerkendte kursus skabere. Det kan det også blive for dig. Du kender det selv. Du går på instagram og puf, så er der gået en time med endeløs scrolling. Generelt bruger folk en masse tid på sociale medier, og derfor er det en perfekt platform for dig til at fortælle folk om dit produkt. Om det er Facebook, Instagram, TikTok, Youtube eller LinkedIn (eller dem alle sammen), så skal du finde ud af, hvor den ideelle køber og forbruger af netop dit online kursus befinder sig. Dette hænger oftest sammen med, hvad dit kursus omhandler.

For at uddybe det lidt. Hvis du ønsker at sælge et online kursus, hvor man lære programmerings programmet Python, så henvender det sig til et segment i business verdenen. Derfor vil den ideelle social media platform være LinkedIn. Hvis du derimod har kreeret et online kursus, som omhandler fotografering og video, så vil den mere personlige og billede venlige platform, Instagram, være et bedre match til at finde nye kursister.

Det er vigtigt, at finde det bedste match til ens produkt, men dette betyder ikke, at du derfor skal holde dig fra andre sociale medie platforme. Miss Excel, skaberen af et online excel kursus har skabt en succesfuld business via TikTok på trods af, at hendes primære segment kan findes på LinkedIn. Vær derfor aktiv på alle de platforme, som det er muligt, som beskrevet tidligere: “The more. The merrier.” Udnyt de sociale mediers forskellige kompetencer, og få dit produkt ud til så mange som muligt.

Når du har valgt hvilke sociale platforme, som skal være dine primære, så er det vigtigt at du ofte laver og poster nyt content. Det vil opbygge antallet af følgere, og vil dermed markedsføre dit online kursus. Del gerne elementer fra kurset, så folk får et indblik i hvad dit kursus omhandler og juster tekst og content alt efter, hvilken platform du poster på. Anvend hashtags og den fede mulighed, som sociale medier tilbyder med at interagere med andre influencers og kursusudbydere.

En Liste med Leads

Med sine 34% er leads den næstbedste mulighed for at finde personer til dit online kursus. Nu tænker du måske, “Hvad er et lead?”, et lead er en person som har vist interesse for dit produkt. Det kan f.eks. komme fra dit content på sociale medier.  Det er vigtigt at holde fast i disse personer, så du kan fortælle om dit online kursus. Hvis de allerede har gennemført et af dine kurser, så har du dem på din liste af leads. På den måde er det nemt at informere dem via mail, besked eller andet, hvis et eventuelt nyt kursus lige er udkommet.

Hvordan opbygger du så en liste af leads, når du lige er startet?

Hvis ikke du lige kender tusinder af mennesker, som du kan række ud til, så kommer der her en række værktøjer til at hjælpe dig med at lave en liste.

Start et nyhedsbrev

Start et nyhedsbrev, hvor du jævnligt udsender information omkring kurset, nye trends, tilbud eller information omkring et nyt kursus. Når folk skriver sig op til nyhedsbrevet med sin mail, så har du et lead og en potentiel køber af dit online kursus.

Lav en Lead magnet

Find noget fra dit kursus, som er simpelt men attraktivt. Det tilbyder du gratis på dine platforme. Det skal være et element, som skaber interesse og er svært at modstå. Det kan være en kort ebog, en opskrift eller skabelon. Når du giver dette værktøj væk gratis, så beder du om personens kontaktinformationer, og hermed har du skabt dig en ny liste med leads.

Tilbyd et gratis mini kursus

“Always leave them wanting more”. Vælg et interessant og sjovt element fra dit kursus og skær det ned til et mini kursus. Det vil vække interessen og skaffe nye leads til din liste. Det virker på samme måde som lead magneten, og du vil efterfølgende kunne sælge dem det fulde kursus via mail.

Mund til mund markedsføring

Er de bedste produkter ikke altid dem man får anbefalet af andre? I de fleste tilfælde, så jo. Med sine 26% er word to mouth markedsføring også en af de mest effektive metoder, som de store kursus skabere anvender. Men, hvis ikke man har haft nogle studerende på ens kursus, hvordan kan nogen så fortælle om kurset? Og hvordan kan jeg så bruge mund til mund markedsføring? For det første, hvis du har anvendt de to første metoder beskrevet i artiklen, så vil disse give dig og dit online kursus noget word to mouth markedsføring. Men, har de ikke givet pote, eller har du ikke anvendt disse, så er der stadig hjælp at hente.

Det du gør, er først og fremmest, at finde nogle specielle personer, som du tænker har en interesse i at lære netop det, som dit online kursus tilbyder. Derefter kontakter du dem, og invitere dem til at prøve kurset gratis. Du spørger efterfølgende personerne, hvad de syntes om kurset, og hvad der skal forbedres. Dette vil give dig et unikt indblik i, hvad der kan forbedres og opdateres. Sidst men ikke mindst, så beder Du dem dele kurset på sociale medier og skrive en anmeldelse af online kurset. Du har nu sprit nye leads til fremtidige kurser. Gode anmeldelser og mund til mund markedsføring.

Betalt Markedsføring

Hvis du virkelig vil finde nogle personer til dit online kursus så er betalt markedsføring en sikker løsning. Selv de store kursus skabere får 23% af deres kursister fra betalt markedsføring. Det kan yderligere være den rigtige metode til at få skabt noget omtale. Der er flere forskellige former for betalt markedsføring. Du kan betale forskellige influencer på sociale medier til at dele dit kursus. Her skal de beskrive kurset, og hvor godt det er. Du kan bruge sociale mediers markedsføring og få dit kursus delt til det segment med den rigtige demografi. Du kan også bruge Google ved at anvende de keywords, som du tror den ideelle person til dit kursus søger på.

VÆR OPMÆRKSOM. Betalt markedsføring kan blive en meget dyr affære, hvis ikke du er forsigtig. Lav et budget, og find ud af, hvor meget du har råd til at bruge på online markedsføring. Find dernæst ud af, hvor mange nye kunder du får ved betalt markedsføring. Når du har fået styr på dette, så vil det blive nemmere for dig at præcisere din markedsføring, så den er så effektiv som muligt og optimere din cost per click.

Built-In Audience

Tilbyder du andre produkter eller services som ikke er med i dit online kursus? Det kan f.eks. være konsultering ekstra undervisning eller noget helt tredje. Anvend din database af leads og eksisterende kunder til at fremvise dine andre eller nye produkter. Det er meget nemmere (og billigere) at sælge til eksisterende kunder, end det er at finde nye kunder.

Affiliate Marketing

Lige meget hvor god du er eller bliver til markedsføring, så kan du kun nå et hvis antal mennesker. Så hvorfor ikke udvide dit netværk og samarbejde med andre folk, som har et fedt produkt, som de prøver at dele med omverdenen?

Affiliate marketing er en rigtigt god måde til at få markedsført dit online kursus, og det bedste ved det er, at du betaler kun, når du får kunder igennem linket på deres hjemmeside. Helt simpelt, folk linker til dit online kursus, når en person køber dit kursus gennem linket, så betaler du en procentdel til den, som linket til dit kursus. Du kan gøre det på en 1 til 1 basis, hvor du også linker til anden læringsplatform, og i dermed hjælper hinanden. Du kan også startet et officielt affiliate program, hvor mange sider linker til dit kursus. Herefter betaler du en procentdel til partnerne alt efter, hvor mange nye personer køber dit kursus. Affiliate marketing kan tage meget tid og være svært at sætte op. Men, hvis du finder den rigtige partner, så kan du virkelig spare en masse tid på marketing, og dermed anvende din tid på at udvikle dit nuværende og dine fremtidige kurser.

Online Markedspladser

Sidst men ikke mindst kan du forsøge dig med at anvende online markedspladser. Online markedspladser er en god måde til at få spredt budskabet om dit kursus. Det kan især være en god metode, hvis du har svært ved at få solgt dit kursus og finde et fast klientel. Online markedspladser kommer dog også med en pris. Du afgiver en hel del kontrol ved at anvende denne platform. Du vil ikke selv kunne bestemme, hvordan algoritmen på siden placere dig, hvor meget dit kursus skal koste og så tager de en del af omsætningen. Yderligere, så får du ikke de samme fordele som ved andre markedsføringsplatforme. Nye brugeres kontaktinformationer går til markedspladsen og ikke til dig. Du vil derfor ikke kunne anvende dataen til at opbygge leads, anmeldelser eller forståelse af hvordan du skal markedsføre dit kursus.

Vores råd til dig, er at du kun skal anvende online markedspladser som en sidste udvej. Følg disse 6 steps, og vi er sikre på at dit online kursus bliver en stor succes.

Er du klar til at finde studerende til dit online kursus?

Er du klar til at komme i fuld gang med at skabe kurser og sælge dem i massevis online? Så tilmeld dig som instruktør hos Lumant. Hos Lumant kan du sælge din kurser gennem vores platform og du beholder 93,5% af alt den omsætning du skaber!