Jeg har en stor passion for sundhed og en stor nysgerrighed og interesse for, hvordan vi kan gøre sundhed nemt og sjovt.
De sidste 30 år har jeg beskæftiget mig med vores fantastiske krop, hvordan vi skaber sundere forandringer og nye vaner på den nemmest mulige måde.
Jeg mener at alle har ret til en sund, stærk og glad krop, så min mission, er at gøre det let tilgængeligt og så enkelt som muligt at gå til. Det er sjældent en succes at veje sig og være på slankekure, så der er brug for et nyt fokus, nemlig at droppe vægten og droppe slankekure. Nyd livet og nyd det du spiser og drikker. Gør det der gør dig glad. Og skab så de forandringer der giver mening for dig. Man kan udrette store ting ved at ændre små ting.
Jeg har mange års erfaring med at vejlede og rådgive om sundhed. Jeg har flere uddannelser indenfor sundhed, og forandringsledelse. Jeg er bl.a. certificeret kostvejleder og vægttabskonsulent, sundhedsmanager og sundhedsplejerske samt sygeplejerske og mindfullness instruktør.