- Hjem
- Blog
- Iværksætteri
- Tjen penge ved siden af arbejdet – 9 gennemprøvede, profitable metoder
Tjen penge ved siden af arbejdet – 9 gennemprøvede, profitable metoder
De 9 bedste metoder til at tjene penge ved siden af arbejdet. Læs fordele og ulemper samt konkret guide til at komme i gang med hver enkelt metode.
Den mest enkle måde at øge indtjeningen på som lønmodtager er – udover (selvfølgelig) at få lønforhøjelse – at supplere den faste indkomst med at tjene penge ved siden af arbejdet.
Vi har samlet de 9 bedste metoder til netop dette, herunder fordele og ulemper og en konkret guide til at komme i gang med hver metode.
God læselyst.
1: Skab og sælg online kurser
Hvis du har viden, du har lyst til at dele ud af, kan du via vores platform nemt og billigt skabe og sælge online kurser. Det er en fantastisk måde at få passiv indkomst, da du blot skal skabe og oprette kurset én gang - og derefter kan du i princippet sælge det et uendeligt antal gange.
Fordele:
- Passiv indkomstmulighed – når først kurset er lavet, kan det i princippet tjene penge til dig, mens du sover
- Meget skalerbart – der er ingen begrænsning på antallet af kunder til dine kurser
- Du behøver ikke være fysisk til stede på bestemte loktaioner
Ulemper:
- Det kræver tid at opbygge og markedsføre kurset
- Hvis du vælger en konkurrencepræget niche, kan der være kamp om kunderne
Sådan kommer du i gang: Du kan f.eks. oprette dig via vores platform, hvor du nemt kan komme i gang med at sælge online kurser.
Vi anbefaler at starte med den niche, du ved allermest om – der er altid nogen, der vil lære noget om netop det, du kender til, så længe kurset er godt lavet. Husk at markedsføre det – det kan f.eks. være gennem sociale medier eller en blog.
2: Bliv freelancer
Som freelancer kan du bruge dine specialistevner som f.eks. tekstforfatter, designer, bogholder, marketingekspert eller udvikler til at tjene ekstra penge.
Du kan selv vælge, hvilke opgaver du vil tage, og hvornår du vil arbejde. Dermed er du i princippet fri til selv at styre din indtjening – så længe der er kunder nok at vælge imellem. Og det er da også den udfordrende del af at være freelancer, nemlig at få tilstrækkeligt med kunder, der samtidig vil betale dig det beløb, du ønsker.
Fordele:
- Høj fleksibilitet – du styrer selv din kalender og hvem, du arbejder for
- Potentiale for høj indtjening, hvis du opbygger et godt ry og er blandt de dygtigste indenfor dit felt
Ulemper:
- Kræver høj selvdisciplin – hvis du er freelancer indenfor det samme felt som dit fuldtidsjob, kan det være tungt at tage flere opgaver, når du egentlig har fri
- Kan tage tid at opbygge en stabil kundebase – og samtidig kan de første kunder godt være af ”lav kvalitet” (lav timepris, dårlige betalingsvilkår mm.)
Sådan kommer du i gang: Ræk ud til dit netværk – dette er den klart mest effektive. Meld dig ind i iværksættergrupper på f.eks. Facebook. Tilmeld dig freelanceplatforme som Upwork eller Freelancer.
Sørg for at lave en professionel, indbydende profil og byd ind på jobs, der matcher dine kompetencer.
3: Start en blog eller YouTube-kanal
Hvis du kan skabe indhold, der tiltrækker besøgende, seere og opmærksomhed, kan en blog eller YouTube-kanal give dig en solid passiv indkomst gennem annoncer, affiliate marketing eller sponsorsamarbejder.
Fordele:
- Langsigtet passiv indkomstmulighed – dit indhold kan tjene penge til dig lige så længe, der er trafik til det
- Mulighed for at arbejde med emner, du brænder for – du kan skabe lige præcis det indhold, du interesserer dig for
Ulemper:
- Kan tage tid at opbygge en stor følgerskare – alt afhængigt af din niche kan der være høj konkurrence om opmærksomheden
- Kræver løbende arbejde for at holde indholdet opdateret – dit indhold kan hurtigt blive ”outdated”
Sådan kommer du i gang: Vælg et nicheområde, hvor du kan bidrage med stor værdi. Lad være med at springe over, hvor gærdet er lavest – læg tid, kreativitet og energi i dit indhold fra starten.
Brug gratis platforme som WordPress til blogs eller YouTube til videoer. Sørg for at skabe værdifuldt indhold regelmæssigt og optimere det til søgemaskiner (SEO) for at tiltrække relevant trafik.
4: Sælg digitale produkter
Digitale produkter som e-bøger, printbare filer eller onlineværktøjer kan sælges igen og igen uden ekstra arbejde. Det er lidt samme princip som online kurser – når du først har skabt det, kan du sælge det et uendeligt antal gange uden meromkostninger.
Fordele:
- Ingen lagerbeholdning eller forsendelse
- Skalerbart – så længe kunderne er der, kan du udvide forretningen
Ulemper:
- Kræver tid at udvikle
- Konkurrencepræget marked (afhængigt af din niche)
Sådan kommer du i gang: Skab et digitalt produkt, som løser et specifikt problem for din målgruppe – eller blot underholder dem. Det kan f.eks. være en ”how-to” e-bog eller en decideret roman.
Brug f.eks. platforme som Etsy eller Gumroad til at sælge dem, eller byg din egen hjemmeside og sælg via den.
5: Affiliate marketing
Affiliate marketing giver dig mulighed for at tjene provision ved at anbefale produkter eller services. Når nogen køber via dine links, tjener du en procentdel af salget.
Det kan f.eks. være, at du skaber en blog om en bestemt niche, hvorefter du linker ind til produkter relateret til den niche (og efter aftale tjener en procentdel af hvert salg, du skaber).
Fordele:
- Lav tidsinvestering, når først indholdet er sat op og trækker trafik
- Kan integreres bredt på tværs af blogs, sociale medier og/eller YouTube
Ulemper:
- Kan tage tid at opbygge en god indkomst – særligt hvis du ikke har erfaring
- Du er i sidste ende afhængig af, at din trafik konverterer til betalende kunder på andres platforme
Sådan kommer du i gang: Skab en hjemmeside med et emne, som du ved en masse om. Begynd at lave værdifuldt indhold om emnet.
Når du har trafik, kan du vælge en affiliate platform, som sikrer dig relevante partnere, du kan sende trafikken ind til.
6: Sælg brugte ting, du ikke bruger
Hvis du har ting i dit hjem, som du ikke længere bruger, kan du sælge dem på online markedspladser som DBA eller Facebook Marketplace. Det er en hurtig og nem måde at få ekstra penge.
Fordele:
- Hurtige penge – og frigør plads i hjemmet
- Ingen startomkostninger – du kan starte med det samme
Ulemper:
- Begrænset indtjeningspotentiale på sigt – du har kun de ting, du har
Sådan kommer du i gang: Gennemgå dine ejendele, og vælg de ting, du ikke længere bruger. Opret en profil på DBA og Facebook Marketplace, og begynd at sælge dine varer.
7: Tilbyd services i lokalområdet
Hvis du f.eks. er en dygtig handyman, er skarp på havearbejde eller elsker hundeluftning, kan du starte egen virksomhed og tilbyde disse services i dit lokalområde. Mange har brug for hjælp til små opgaver, og det er dermed en nem og fleksibel måde at tjene ekstra på.
Fordele:
- Kræver ofte kun din tid og ikke det store udstyr
- Let at komme i gang med – når du har en kunde, er du i princippet i gang
Ulemper:
- Begrænset skaleringsmulighed og indtjeningspotentiale – du kan kun være ét sted ad gangen
Sådan kommer du i gang: Lav opslag i lokale Facebook-grupper eller på opslagstavler i dit nærområde. Du kan også bruge apps som Handyhand eller TaskRabbit til at finde kunder.
8: Bliv tutor eller mentor
Hvis du har ekspertise inden for et fagområde, kan du tilbyde din hjælp som mentor eller underviser. Dette kan gøres både online og fysisk og er dermed en fleksibel måde at tjene penge på.
Fordele:
- Du deler din viden og hjælper andre – ofte meget værdsat af dine kunder
- Fleksible arbejdstider – så længe du og kunden er enige, kan I gøre det når som helst
Ulemper:
- Kræver en vis mængde forberedelse
- Begrænset indtjeningspotentiale
Sådan kommer du i gang: Tilbyd dine services på platforme som Superprof eller via dit netværk. Du kan også hænge sedler op på biblioteket eller andre kommunale opholdssteder.
9: Tjen penge via investeringer
En sidste – om end mere langsigtet – måde at tjene penge på ved siden af arbejdet er gennem investeringer. Du kan f.eks. investere i aktier, obligationer, ETF’er eller ejendomme som en langsigtet indkomstkilde.
Investeringer kræver som regel en opstartskapital, men kan med tiden give både passiv indkomst og samtidig supplere dine andre indtægtskilder ved siden af arbejdet.
Fordele:
- Potentielt højt afkast over tid med lav indsats
- Passiv indkomst fra fx udbytteaktier eller lejeindtægter
Ulemper:
- Risiko for tab, hvis markederne falder
- Kræver ofte en længere tidshorisont
Sådan kommer du i gang: Start med at lære det grundlæggende om de mest populære investeringer, eller søg rådgivning fra en finansiel ekspert. Du kan investere gennem online platforme som Nordnet eller kontakte din bank om muligheden for at låne penge til ejendomsinvestering.
Konklusion
Der er mange måder at supplere sin faste indkomst på ved siden af arbejdet. Uanset om du er interesseret i at sælge online kurser, blive freelancer, opbygge en blog, eller blot sælge ting, du ikke længere bruger, er der gode muligheder for at øge din indtjening.
Fordelen ved flere af disse metoder er, at de kan tilpasses din hverdag og give dig fleksibilitet, så du ikke behøver at bruge al din fritid på dem. Start i dag med en af disse gennemprøvede metoder, og se hvordan du kan skabe ekstra indkomst ved siden af dit fuldtidsjob.
Relaterede artikler
Gratis online kursus: Iværksætteri og markedsførin..
12. december 2022
En række af de forskellige online kurser Jacob Blæsbjerg har produceret om iværksætteri og markedsføring.
Guide til Vintage Tøj: Hvordan Du Starter og Sælge..
09. august 2023
Dyk ned i verdenen af vintage tøj! Lær hvad det er, og hvordan du kan sælge det med succes. Kom i gang med din egen vint..
Fra Idé til Succes: Skab Magiske Online Kurser Med..
03. august 2023
Dyk ned i vores guide, der hjælper dig med at transformere din idé til succesfulde online kurser. Bliv en mester i onlin..
Hvordan starter man egen virksomhed? Ultimativ gui..
30. oktober 2024
Få en nem og brugervenlig guide til at starte egen virksomhed - inkl. valg af virksomhedsform, det første salg, mindset ..