1. Hjem
  2. Blog
  3. Selvhypnose
  4. Hvad er hypnoterapi – og adskiller det sig fra alm. hypnose?

Hvad er hypnoterapi – og adskiller det sig fra alm. hypnose?

Screenshot af Lumant online kursusplatform, hvor indtjening og kursustilmeldinger er synlige for instruktøren

En stor guide til hypnoterapi - og hvordan det egentlig virker. Medforfattet af hypnotisør Heidi fra Joy of Life.

Opdateret:

14-07-2024

Læsetid:

4m

ekspert udtalelse fra Heidi - Joy of life

Hypnoterapeut Heidis (Joy of Life) tanker om hypnoterapi:

Hypnoterapi er et fantastisk og effektivt værktøj, der kan skabe positiv
forandring i dit liv - og afhjælpe forskellige problematikker. Ofte hurtigere end andre terapiforløb.

Du kan få hjælp til at ændre uhensigtsmæssige handlemønstre, følelser og dårlige vaner, som f.eks. angst, stress, lavt selvværd, fobier, sukkertrang m.m. Og derigennem opnå mere livsglæde og mentalt overskud.

Under hypnose kan du komme ned i dit underbevidste sind og
“omprogrammere” dine uhensigtsmæssige handlemønstre eller vaner.

Læs mere om Heidi - Joy of life >>

I dette indlæg får du en grundig introduktion til hypnoterapi, herunder hvad det præcist er, hvordan det adskiller sig fra almindelig hypnose, og hvordan det virker.

Vi gennemgår også de problemer, hypnoterapi kan hjælpe med, om det er sikkert for børn, og hvad det typisk koster. Vi ser desuden på, hvordan man bliver hypnoterapeut, og hvilke uddannelsesmuligheder der findes.

Kort sagt: Den ultimative guide til dig, der vil vide mere om, hvordan hypnoterapi kan forbedre dit liv, og hvad du kan forvente af et hypnoterapiforløb.

Hvad er hypnoterapi?

Hypnoterapi er en sammentrækning af ”hypnose" og "terapi”. Her indgår hypnose altså som det primære terapeutiske redskab til at fremme positive ændringer i en persons tanker, følelser og/eller adfærd.

Ved at inducere en tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed kan terapeuten arbejde med klientens underbevidsthed. Langvarige mønstre og vaner kan ændres med teknikker fra psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og andre behandlingsmetoder.

Hypnoterapi kan bruges til at behandle og lindre en bred vifte af både psykiske og fysiske lidelser, herunder f.eks. angst, depression, fobier, kroniske smerter og afhængigheder.

Hypnoterapi kan også styrke klientens evne til selvheling ved at give en dybere forståelse af egne kompetencer.

Er der forskel på hypnose og hypnoterapi?

Ja, der er særligt én væsentlig forskel på hypnose og hypnoterapi:

  • Hypnose i sig selv er ikke nødvendigvis terapeutisk – mens hypnoterapi derimod er en struktureret behandlingsform, hvor hypnose er det primære værktøj til at opnå specifikke terapeutiske mål.

En uddannet hypnoterapeut bruger dermed hypnose til at behandle psykiske og fysiske problemer ved at arbejde med klientens underbevidsthed.

Hvordan foregår hypnoterapi?

En typisk hypnoterapisession starter med en indledende samtale mellem terapeut og klient, hvor de bliver enige om de fokusområder, der skal arbejdes med. Terapeuten forklarer, hvad hypnose er, og hvad klienten kan forvente under sessionen.

Efter den indledende samtale guider terapeuten klienten ind i hypnosen. Dette opnås gennem afslapningsteknikker og fokuserede visualiseringer. I den hypnotiske tilstand arbejder terapeuten med underbevidstheden for at fremme positive ændringer.

Sessionen afsluttes med en gradvis opvågning fra den hypnotiske tilstand, og terapeuten og klienten vender oplevelsen og indsigter. En typisk session varer mellem 60 og 90 minutter.

Virker hypnoterapi?

Ja, hypnoterapi har uomtvisteligt virket for mange mennesker - men der er ikke resultatgaranti.

Hypnoterapi har vist sig at kunne hjælpe mange mennesker med en bred vifte af problemer. Adskillige videnskabelige studier har samtidig dokumenteret positive resultater, især indenfor områder som stresshåndtering, angst, fobier, kroniske smerter og afhængigheder.

Effekten af hypnoterapi afhænger dog altid af flere faktorer, herunder klientens motivation, modtagelighed for hypnose og terapeutens erfaring og kompetencer.

Generelt fungerer hypnoterapi rigtigt godt sammen med andre terapiformer som f.eks. kognitiv adfærdsterapi, NLP og psykoterapi.

Hvornår virker hypnoterapi?

Hypnoterapi kan virke hurtigt på nogle problemer – og kræve flere sessioner for andre. F.eks. kan rygeafvænning ofte behandles effektivt på 1-3 sessioner, mens komplekse forløb som kroniske smerter, depression eller dybtliggende traumer kan kræve forløb på +10 sessioner.

Effekten af hypnoterapi afhænger desuden altid af klientens hypnotiserbarhed samt tillid til terapeuten og engagement i processen.

Hypnoterapi virker typisk også bedre og hurtigere, når klienten laver selvhypnose mellem sessionerne.

Hvad kan hypnoterapi hjælpe med?

Hypnoterapi kan bruges til at behandle en lang række problemer og fremme personlig udvikling. Det kan f.eks. hjælpe med at:

  • reducere stress og angst
  • behandle fobier og afhængigheder
  • understøtte et rygestop
  • forbedre søvnkvaliteten og lindre kroniske smerter
  • understøtte et vægttab
  • forbedre sportspræstationer
  • øge selvværd og selvtillid
  • understøtte personlig udvikling og livsstilsændringer
  • være komplementær behandling til f.eks. irritabel tarm-syndrom (IBS), hudsygdomme og genoptræning

Er hypnoterapi for børn sikkert?

Ja, hypnoterapi er generelt sikkert for børn og kan være meget effektivt til at behandle f.eks. angst, sengevædning og søvnforstyrrelser.

Børn er ofte mere modtagelige for hypnose end voksne, da de har en naturligt levende fantasi og dermed lettere kan forestille sig de visualiseringer, som terapeuten bruger.

Hvis terapien skal lykkes, er det dog essentielt, at hypnoterapeuten har erfaring med yngre klienter. Teknikkerne tilpasses nemlig børnenes alder og udviklingsniveau, så de er trygge og engagerede i processen.

Forældrenes involvering og støtte kan også spille en afgørende rolle i at maksimere fordelene ved hypnoterapi for børn.

Hvad er prisen typisk på hypnoterapi?

Prisen for hypnoterapi ligger I Danmark for en enkelt session typisk på 1000-1800 kroner. Nogle terapeuter tilbyder også rabatter på køb af flere sessioner på én gang, hvilket kan være en fordel for personer med behov for længerevarende behandling.

Der er et stort prisspænd på 1000-1800, og det skyldes, at prisen varierer afhængigt af terapeutens erfaring, specialisering og placering i landet.

Nogle sundhedsforsikringer og arbejdsgivere kan dække en del af omkostningerne til hypnoterapi, især hvis det bruges som en del af behandlingen for en medicinsk tilstand.

Hvordan bliver man hypnoterapeut?

For at blive hypnoterapeut skal man gennemgå en grundlæggende uddannelse i hypnose og hypnoterapi. Denne uddannelse inkluderer bl.a. teoretisk viden om hypnose og psykologi samt praktisk træning i at udføre hypnotiske induktioner og terapeutiske teknikker.

Vær dog opmærksom på, at 'hypnoterapeut' ikke er en beskyttet titel. Hvis du finder en uddannelse, der lover dette, bør du derfor være på vagt.

Mange hypnoterapeuter starter med en grunduddannelse og fortsætter med specialiserede kurser for at udvide deres færdigheder og viden.

En god hypnoterapeut skal have en dyb forståelse af menneskelig adfærd og psykologi, og mange har også en baggrund i f.eks. psykoterapi, coaching eller medicin.

Er der en hypnoterapeut-uddannelse?

Ja, der findes flere uddannelser i hypnoterapi, både i Danmark og internationalt.

Disse programmer udbydes af private institutter og skoler, som ofte er akkrediteret af faglige organisationer som The National Guild of Hypnotists (NGH) eller The International Hypnosis Federation (IHF).

Uddannelserne varierer i længde og omfang, men de fleste har en kombination af teoretisk undervisning, praktisk træning og supervision.

Vil du vide mere?
Tjek dette kursus ud

Screenshot af Lumant online kursusplatform, hvor indtjening og kursustilmeldinger er synlige for instruktøren

Skab positiv forandring i dit liv med hypnoterapi nu!

Opnå dit ønskede mål med denne hypnose lydfil

Heidi - Joy of life

Relaterede artikler

Selvhypnose

Hypnose til vægttab: Fjern de overflødige kilo med..

28. maj 2024

Hypnose til vægttab kan være en effektiv metode til at tabe overflødige kilo – og genvinde kontrollen over din krop. Kli..

Selvhypnose

Hvad er hypnose, og hvordan virker det? Dybdegåend..

21. maj 2024

Har du nogensinde undret dig over, hvad hypnose egentlig er - og om hypnose virker? Læs dybdegående ekspertguide her.

Selvhypnose

Hypnose til rygestop: Bekæmp trangen til at ryge m..

23. maj 2024

Kom rygningen til livs én gang for alle med tankens kraft. Lær alt om hypnose til rygestop.

Selvhypnose

Hypnose mod angst: Bekæmp angsten med hypnoterapeu..

23. maj 2024

Hypnose kan være en effektiv metode til at reducere angst – og genvinde kontrollen over dit liv. Klik og læs hypnotisørs..